Stenrev ved Vesterhoved Rev ved Illumø

Juli 2025 Projekt afslutning

Se en video ved udlægning. Video er stillet til rådighed af Helnæs Hus video team

Stenrederiet har med skibet Alberte Høj udlagt af 500 m3 sten ved Illumø i juni måned. Skibet lastede sten i Åbenrå
Lørdag den 21. juni fejrede vi udlægningen af Vesterhoved Stenrev. Flere donatorer deltog. Borgmester Søren Steen Andersen sammen med 5 byrådsmedlemmer og afdelingsdirektør Fynske Bank Assens Rene Gramm. De blev sejlet en tur ud til stenrevet og tilbage på pladsen, hvor vi havde inviteret alle vores medlemmer samt Helnæsboere til at møde vores gæster og fejre revet sammen med os. Der blev servere friskrøgede store grønlandske rejer og en pindehapser med fisk samt øl, vand eller et glas vin. Vi takker selvfølgelig for de fine donationer, som har muliggjort udlægning af revet.

Juni 2025

Stenrevet er formet som 3 stendynger på nedennævnte positioner pkt. 1 – 2- 3 i vedhæftede kort.
Rev 1 har en nedre radius på 8 meter og en topkote på -1,0m, samlet giver det ca. 214 m3 sten
Rev 2 har en nedre radius på 7,5 meter og en topkote på -1,0m, samlet giver det 152 m3
Rev 3 har en nedre radius på 7 meter og topkote på -1,0m, samlet giver det 124 m3 – samlet for alle tre rev bliver det 489 m3. Med spild og tolerancer passer det fint med de 500 m3 der er planlagt.
Vanddybde over stenene ca 1 m.

April 2025:

Vores projekt Vesterhoved Stenrev er godt i gang. Arkæologerne har frigivet nogle positioner på revet for udlægning af sten og firmaet Havnatur ved Bo Mammen Kruse har været på på revet for at undersøge den geologiske status – altså om havbunden kan bære stenene. Og det er netop godkendt. Så nu er næste skridt at informere rederiet Høj om, at de kan lægge 500 kubik meter sten ud på de positioner, vi udpeger.

Den 26/4 Klokken 12,30 kommer direktøren for Fynske Bank og nogle journalister. Direktøren vil overrække os en check på 250.000 kr. til stenrevet. Restøkonomien til stenrevet har er doneret af Assens og Fåborg-Midtfyn Kommuner.

Januar 2025

TV2 Fyn sendte den 11/1 et interview med Ib og Jens omkring det kommende stenrev på Illumø som fiskeriforeningen har sørget for🙂🦪🎣 Her er link til nyhedsindslaget: https://www.tv2fyn.dk/…/11-01-2025/1930/2001-11-jan-2025

2024 status:

Vores forening har tilladelse fra Farvandsdirektoratet til at genetablere Vesterhoved Rev ved Illumø. I år har vi fået økonomien på plads idet Assens Kommune har afsat 475.000 kr på deres budget til formålet, Fåborg Midtfyn Kommune har afsat 325.000 kr og Fynske Bank har doneret 250.000 kr.

Vi kan således sætte arbejdet i gang i foråret 2025. Foreningen takker for donationerne.

Scroll to Top